Velkommen til Bygma-Cup.dk

Velkommen til Bygma-Cup.dk

Bygma Cup er en del af indefodbold.dk Grand Prix Masters konceptet. Vinderne ved Bygma Cup optjener point til GPM ranglisten – se mere på www.indefodbold.dk. Stævnet er lavet i samarbejde med vores hovedsponsorer Bygma Grenaa samt vores sponsorteam og en lang række øvrige sponsorer. Stævnet afholdes over 2 dage, firma, oldboys, dame og C rækken afvikles fredag, mens A og B rækken afvikles lørdag – altid anden weekend i december.

Djurslands Bank sponsorer nyt lydudstyr til Bygma Cup

Nyt lydudstyr for 3000 kr. sponsoreret af Djurslands Bank

Danske Bank Lemvig vinder 20.000 kr.

Danske Bank Lemvig vinder 20.000 kr.

Før den 6. udgave af Bygma Cup blev sparket igang lørdag den 4. december i Grenaa, så gik snakken primært på, om hvorvidt Sportmaster Hobro kunne vinde stævnet endnu engang - eller der skulle findes en ny vinder. Der var nok af bejlere til titlen med Danmarks pt største pengepræmie på 20.000 kr. Feltet af deltagende hold så umådelig stærkt ud, med hold som bla. Jowis, Zamundas, STS-Biler, Camfil, Billigvoks.dk, MD Rustfri, Cobra og Danske Bank Lemvig – blot for at nævne nogle af dem, som kunne være et godt bud på titlen.

Som stævnet skred frem, så det ikke ud til at blive til de store overraskelser. 9 ud af 10 hold som var seedet 1 i deres pulje, var nemlig mellem de 10 hold, der var tilbage efter den første krydskamp. Zamundas, som var favorit til at tage titlen hjem i år efter en 2. plads sidste år, lagde planmæssigt fra land og sikrede sig avancement til finalerunden på 4 hold. Men at de 3 andre deltager skulle blive Danske Bank Lemvig, L-Tek og I alt 19 varer, var der nok ikke mange som havde forudset. Det var dog ganske fortjent at det var de 4 hold, som nu skulle kæmpe om førstepræmien og de 20.000 kr. + 20.000 GPM point, der helt sikkert vil give adgang til GPM finalestævnet i januar.

Danske Bank Lemvig havde før finalerunden vundet 6 kampe og spillet 2 uafgjort, heriblandt en eliminering af Sportmaster Hobro i semifinalerunden. I finalerunden gjorde et suverænt spillende Lemvig mandskab rent bord og vandt alle 3 kampe og dermed titlen som Bygma Cup 2010 mester og 20.000 rare kr. Tilmed blev Simon Riis fra netop Danske Bank Lemvig velfortjent kåret til stævnets bedste spiller, hvilket gav ham et gavekort på 1.000 kr. til Intersport. L-Tek blev 2'er foran I alt 19 varer, og Zamundas noget skuffende kun nr. 4, selvom man i Grenaa havde både Kenneth Møller og Søren Friis fra Fredericia 1. div. med.

Resultat og præmier ved Bygma Cup:

Nr. 1: Danske Bank Lemvig (20.000 kr.)
Nr. 2: L-Tek (7.500 kr.)
Nr. 3: I alt 19 varer (4.500 kr.)
Nr. 4: Zamundas (1.500 kr.)

Stævnets bedste spiller: Simon Riis, Danske Bank Lemvig (Gavekort 1.000 kr.)

Copyright © Bygma-Cup Administration